GEDCOM-filformat og FamilySearch

Sidst opdateret: 07 Feb, 2025

Hvad er GEDCOM?

GEDCOM (Genealogical Data Communication) er et åbent filformat designet til lagring, udveksling og deling af slægtsforskningsdata (oplysninger om familietræ). Det er bredt anvendt i slægtsforskningssoftware og -websites, hvilket gør det lettere at overføre familietrædata mellem forskellige platforme.

Hvem udviklede GEDCOM?

GEDCOM blev skabt af The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints (LDS Church), som driver FamilySearch — en stor slægtsforskningsorganisation. Deres mål var at forenkle håndteringen af slægtsforskningsdata og muliggøre bedre forskningssamarbejde.

Hvordan fungerer GEDCOM?

• GEDCOM-filer er almindelige tekstfiler (nu med UTF-8‑kodning fra version 7.0).
• De indeholder oplysninger om personer, såsom:
  • Navne
  • Fødsels‑ og dødsdatoer
  • Familierelationer (forældre, børn, ægtefæller)
  • Begivenheder (ægteskab, immigration osv.)
• Disse poster er forbundet ved hjælp af metadata, hvilket sikrer korrekte forbindelser mellem familiemedlemmer.

GEDCOM-versioner og industristandarder

• Den seneste officielle version er GEDCOM 7.0, udgivet i 2021.
• Dog er GEDCOM 5.5.1 (fra 1999, færdiggjort i 2019)** stadig den mest udbredte standard.
• Fordi GEDCOM 5.5.1 havde begrænsninger, har nogle udviklere af slægtsforskningssoftware lavet tilpassede udvidelser såsom GEDCOM 5.5 EL (Extended Locations) for at forbedre den.

Implementering af GEDCOM 7.0

• FamilySearch planlagde at understøtte GEDCOM 7.0 inden Q3 2022.
• Ancestry.com har også vist interesse for at implementere det, men har ikke givet en fast implementeringsdato.

Hvorfor er GEDCOM vigtigt?

1. Tværplatformskompatibilitet – Giver brugere mulighed for at flytte deres familietrædata mellem forskellige slægtsforskningswebsites og -software.
2. Langtidsdatabevaring – Sikrer, at slægtsforskningsdata forbliver tilgængelige i et standardiseret format.
3. Samarbejde inden for slægtsforskning – Muliggør, at forskere og familiefortællere kan dele og sammenlægge data effektivt.

Forklaring af GEDCOM-datamodellen

GEDCOM bruger en linje‑forbundet datamodel til at organisere familierelationer på en struktureret måde. Den er baseret på kernenfamiliekonceptet, hvilket betyder, at den registrerer relationer i form af forældre og børn i stedet for kun enkeltpersoner.

Vigtige komponenter i GEDCOM-datamodellen

1. INDI (Individual) Records

   • Hver person i slægtsforskningsfilen gemmes som en INDI (individual) post.
   • Hver person tildeles et unikt ID‑nummer for at sikre korrekt sammenkædning i filen.

2. FAM (Family) Records

   • Familieposter (FAM) fungerer som sammenkædningsstruktur mellem personer.
   • En FAM‑post tildeler:
     • HUSB (husband) – Faderen i familien.
     • WIFE (wife) – Moderen i familien.
     • CHIL (child) – Børnene i parret.
   • Disse etiketter er historiske og baseret på den oprindelige GEDCOM‑model, men bruges stadig i dag.

Udvikling af kønsrepræsentation i GEDCOM

• Oprindeligt blev GEDCOM-modellen designet med antagelsen om en heteronormativ familiestruktur, hvor en mand (HUSB) og en kvinde (WIFE) har børn (CHIL).
• Den GEDCOM 7.0 specification præciserer, at disse termer ikke indebærer kønsroller eller biologisk forældreskab.
• Den opdaterede specifikation tillader:
  • Samkønnede par
  • Adoption, plejeforhold og samliv
  • Mere fleksible familiestrukturer
• Termerne ‘partners’, ‘parents’ eller ‘spouses’ foretrækkes nu, når man refererer til personer i en FAM‑post.

Hvorfor er dette vigtigt?

1. Bevarer strukturerede relationer – Sikrer, at hver person er korrekt forbundet med forældre, ægtefæller og børn.
2. Forbedrer kompatibilitet – Giver slægtsforskningssoftware mulighed for at genkende og organisere familiedata effektivt.
3. Øger inklusivitet – Understøtter forskellige familiestrukturer uden at antage traditionelle kønsroller.

Forklaring af strukturen i en GEDCOM-fil

En GEDCOM‑fil består af tre hovedsektioner: headeren, posterne og trailer‑sektionen. Hver sektion har en specifik rolle i organiseringen af slægtsforskningsdata, og filens struktur er stærkt organiseret for at sikre, at relationerne mellem personer og familier er klare og standardiserede.

1. Header‑sektion

• Header‑sektionen markerer starten af GEDCOM‑filen og indeholder vigtig metadata om filen selv, såsom dens version (fx GEDCOM 7.0) og eventuelle specielle indstillinger eller konfigurationer for filen.
• Denne sektion repræsenteres af HEAD‑posten.

2. Records‑sektion

Dette er hoveddelen af GEDCOM‑filen og består af flere forskellige posttyper, som hver tjener et specifikt formål:

• INDI (Individual Record): Repræsenterer en individuel person i familietræet.
• FAM (Family Record): Repræsenterer en familie, der forbinder en mand, en kvinde og børn.
• SOUR (Source Record): Indeholder information om de kilder, der bruges til at understøtte dataene, såsom historiske optegnelser.
• OBJE (Object Record): Repræsenterer multimedieobjekter, som fotos eller dokumenter, der er knyttet til personer eller familier.
• NOTE (Note Record): Indeholder ekstra noter eller kommentarer, der kan give yderligere kontekst eller forklaringer til en post.
• REPO (Repository Record): Beskriver et sted, hvor slægtsforskningsinformation opbevares, såsom et bibliotek eller arkiv.
• SUBM (Submitter Record): Repræsenterer den person eller enhed, der indsender GEDCOM‑filen.

Level 0 er top‑niveauet for de mest betydningsfulde poster, såsom HEAD, TRLR, INDI, FAM, SOUR osv.
Level 1 eller højere repræsenterer under‑niveau poster, såsom begivenheder eller relationer knyttet til en specifik person eller familie.

3. Trailer‑sektion

• Trailer‑sektionen markerer slutningen af GEDCOM‑filen og indeholder TRLR‑posten. Den angiver, at filen er afsluttet.

Hvordan det fungerer i praksis

Level‑numre: Hver linje i en GEDCOM‑fil begynder med et level‑nummer (fx 0, 1, 2), hvor 0 repræsenterer top‑niveau poster, og positive heltal (1, 2 osv.) repræsenterer indlejrede eller underordnede poster. Dette system sikrer, at relationer og hierarkier i familietræet er korrekt organiseret.

For eksempel:

• Level 0: HEAD (Header Record), TRLR (Trailer Record), INDI (Individual Record)
• Level 1: MARR (Marriage Event), BIRT (Birth Event)
• Level 2: DATE (Date of the event), PLAC (Place of the event)

At skrive en GEDCOM‑fil i hånden er teknisk muligt, men det er ikke brugervenligt på grund af dens strukturerede karakter. Det er meget lettere at bruge software designet til at arbejde med GEDCOM‑filer, som hjælper med at organisere og formatere data korrekt.

Validering og kvalitetssikring

Da GEDCOM‑filer skal være velstrukturerede for korrekt brug og overførsel, findes der værktøjer til at validere dem for fejl.

• PhpGedView Project: Indeholder en GEDCOM‑validator til at tjekke strukturen.
• The Windows GEDCOM Validator: Et selvstændigt værktøj til GEDCOM‑validering.
• Gedcheck: Det ældre valideringsværktøj, tidligere brugt af LDS‑Kirken.

Udfordringer med GEDCOM‑kompatibilitet

I begyndelsen af 2000’erne evaluerede GEDCOM TestBook Project, hvor godt forskellige slægtsforskningsprogrammer overholdt GEDCOM 5.5‑standarden. Resultaterne afslørede flere problemer, såsom datatab eller forkert læsning af NOTE‑tagget, som kan forekomme på flere niveauer.

GEDCOM 7.0 har til formål at løse nogle af disse problemer, og valideringsværktøjer for denne nyere standard findes for at hjælpe med at sikre kompatibilitet på tværs af forskellige platforme.

Hvorfor er GEDCOM‑validering vigtigt?

• Sikrer, at data er struktureret korrekt og at relationerne mellem personer, familier, begivenheder og kilder opretholdes korrekt.
• Hjælper med at undgå datatab ved overførsel af filer mellem slægtsforskningsprogrammer.
• Gør det lettere for slægtsforskere at dele information på tværs af forskellige platforme.

Eksempel på GEDCOM‑fil

Her er et simpelt eksempel på en GEDCOM‑fil og en forklaring af dens struktur:

0 HEAD
1 SOUR FamilySearch GEDCOM
2 VERS 7.0
2 NAME FamilySearch
1 DEST Ancestry
1 DATE 5 FEB 2025
1 SUBM @SUBM1@
0 INDI @I1@
1 NAME John /Doe/
1 SEX M
1 BIRT
2 DATE 1 JAN 1800
2 PLAC New York, USA
0 FAM @F1@
1 HUSB @I1@
1 WIFE @I2@
1 CHIL @I3@
0 INDI @I2@
1 NAME Jane /Smith/
1 SEX F
1 BIRT
2 DATE 15 FEB 1805
2 PLAC Boston, USA
0 INDI @I3@
1 NAME Mary /Doe/
1 SEX F
1 BIRT
2 DATE 10 OCT 1825
2 PLAC New York, USA
0 TRLR

Gennemgang og forklaring:

1. Header‑sektion (HEAD)

0 HEAD
1 SOUR FamilySearch GEDCOM
2 VERS 7.0
2 NAME FamilySearch
1 DEST Ancestry
1 DATE 5 FEB 2025
1 SUBM @SUBM1@

• 0 HEAD: Marker starten af filen.
• 1 SOUR: Angiver filens kilde (fx FamilySearch GEDCOM).
• 2 VERS 7.0: Angiver versionen af GEDCOM‑formatet, der bruges (her 7.0).
• 1 DEST: Angiver den tilsigtede destination eller system for dataene (fx Ancestry).
• 1 DATE: Datoen for oprettelsen af GEDCOM‑filen (fx 5. februar 2025).
• 1 SUBM: Peger på submitter‑posten (@SUBM1@), som ville indeholde yderligere information om personen, der indsender filen.

2. Individuelle poster (INDI)

0 INDI @I1@
1 NAME John /Doe/
1 SEX M
1 BIRT
2 DATE 1 JAN 1800
2 PLAC New York, USA

• 0 INDI @I1@: Marker starten på en individuel post med et unikt ID (@I1@) for John Doe.
• 1 NAME John /Doe/: Navnet på personen (John Doe).
• 1 SEX M: Køn på personen (M for Mand).
• 1 BIRT: Angiver personens fødselsbegivenhed.
  • 2 DATE 1 JAN 1800: Fødselsdatoen (1. januar 1800).
  • 2 PLAC New York, USA: Fødselsstedet (New York, USA).

3. Familiepost (FAM)

0 FAM @F1@
1 HUSB @I1@
1 WIFE @I2@
1 CHIL @I3@

• 0 FAM @F1@: Marker starten på en familiepost med et unikt ID (@F1@).
• 1 HUSB @I1@: Forbinder manden (John Doe, ID @I1@).
• 1 WIFE @I2@: Forbinder konen (Jane Smith, ID @I2@).
• 1 CHIL @I3@: Forbinder barnet (Mary Doe, ID @I3@).

4. Anden individuel post (INDI)

0 INDI @I2@
1 NAME Jane /Smith/
1 SEX F
1 BIRT
2 DATE 15 FEB 1805
2 PLAC Boston, USA

• 0 INDI @I2@: Marker starten på Jane Smiths individuelle post med et unikt ID (@I2@).
• 1 NAME Jane /Smith/: Navnet på personen (Jane Smith).
• 1 SEX F: Køn på personen (F for Kvinde).
• 1 BIRT: Angiver personens fødselsbegivenhed.
  • 2 DATE 15 FEB 1805: Fødselsdatoen (15. februar 1805).
  • 2 PLAC Boston, USA: Fødselsstedet (Boston, USA).

5. Tredje individuel post (INDI)

0 INDI @I3@
1 NAME Mary /Doe/
1 SEX F
1 BIRT
2 DATE 10 OCT 1825
2 PLAC New York, USA

• 0 INDI @I3@: Marker starten på Mary Does individuelle post med et unikt ID (@I3@).
• 1 NAME Mary /Doe/: Navnet på personen (Mary Doe).
• 1 SEX F: Køn på personen (F for Kvinde).
• 1 BIRT: Angiver personens fødselsbegivenhed.
  • 2 DATE 10 OCT 1825: Fødselsdatoen (10. oktober 1825).
  • 2 PLAC New York, USA: Fødselsstedet (New York, USA).

6. Trailer‑sektion (TRLR)

• 0 TRLR: Marker slutningen af GEDCOM‑filen.

Forklaring af de vigtigste poster

• INDI (Individual) Records: Disse indeholder personlige detaljer om en specifik person, såsom navn, køn og fødselsdato.
• FAM (Family) Record: Denne post forbinder personer for at danne familieenheder. Den knytter forældre (HUSB og WIFE) og børn (CHIL) ved hjælp af deres unikke ID’er.
• Bemærkning om ID’er: Hver post (individuel eller familie) har et unikt ID tildelt (fx @I1@ for John Doe). Disse ID’er bruges til at forbinde relaterede poster, såsom at forbinde et barn med sine forældre.

Vigtige begreber

• Level‑numre: GEDCOM‑filer bruger level‑numre til at organisere data i en hierarkisk struktur. Level 0 er for top‑niveau poster (som INDI, FAM), og Level 1 og 2 bruges til under‑niveau detaljer (som begivenheder og steder).
• Navne i skråstreger: Navne i GEDCOM er ofte omsluttet af skråstreger, såsom John /Doe/, hvilket adskiller efternavnet fra fornavnet.

Konklusion

GEDCOM har været en hjørnesten inden for slægtsforskning og muliggør udveksling af slægtsforskningsdata på tværs af forskellige softwareplatforme. Dets standardiserede format har gjort det muligt for forskere, historikere og hobbyister at dele og bevare familiehistoriske data effektivt. På trods af den brede anvendelse har GEDCOM dog sine begrænsninger. Problemer som kompatibilitet mellem programmer, manglende evne til at repræsentere komplekse relationer og manglende understøttelse af moderne datatyper fremhæver behovet for løbende forbedringer eller alternative løsninger.

Efterhånden som slægtsforskning fortsætter med at udvikle sig i takt med teknologiske fremskridt, kan fremtiden for GEDCOM indebære opdateringer af standarden eller udvikling af nye formater, der bedre kan håndtere kompleksiteten i moderne slægtsforskningsarbejde. Indtil videre forbliver GEDCOM et essentielt værktøj for alle, der arbejder med familietræer, og forståelsen af dets struktur og funktionalitet er afgørende for effektiv datastyring og deling i slægtsforskningsfællesskabet.